Det gode forbillede
Forældre er de vigtigste rollemodeller i børns liv, og hvordan de opfører sig, smitter af på børnene. Derfor kan det være en god ide at udarbejde gode råd til, hvordan forældre på jeres hold/i jeres klub deltager i børnenes fodboldliv.
Det kan for eksempel være, at forældre hos jer:
- Tager en kop kaffe sammen, når børnene træner
- Også klapper af modstanderne til stævner
- Aldrig buer eller taler grimt om modstandere, trænere eller dommere
- Husker, at børnene har en træner, og at de ikke skal instruere, men udelukkende heppe
Hvis forældrene kender hinanden og er vant til at snakke sammen om de gode oplevelser, så er det også lettere at tale sammen, hvis der opstår problemer mellem børnene.
Samtidigt styrker det fællesskabsånden, når børn oplever, at de voksne samarbejder og taler sammen.