Holdleder
Der er især meget at se til som træner, når I er til stævner. Ofte kan det være svært både at træne og organisere og samtidig have øje for, hvordan børnene har det hver især og med hinanden indbyrdes. Særligt hvis du endnu ikke har så meget trænererfaring.
Det kan løses ved, at en eller flere forældre fungerer som holdleder, som er med for at hjælpe træneren.
Sådan gør I:
Udnævn en eller to holdledere per stævne. Spørg, hvem der har lyst, så det er frivilligt. I kan også vælge at definere rollen nærmere på et forældremøde.
Holdlederens opgaver kan omfatte at:
- Trøste, når nogen er ked af det
- Supplere træneren ved at rose og anerkende alle
- Støtte børnene i at leve op til holdets kammeratskabstips.
- Hjælpe med det praktiske (spisning, omklædning, at huske børnene på deres ting osv.)
- Hjælpe træneren med at sikre, at de enkelte spillere ved, hvornår de skal spille, og er klar til start til tiden