Kørselsordning

Tag initiativ til en kørselsordning til stævner i andre byer. Husk, at de børn, hvis forældre ikke kan køre, også skal inviteres med i kørselsordningen. Børnene bør ikke selv vælge, hvem de vil køre sammen med, da det let kan skabe klikedannelse, og nogle børn kommer til at sidde alene eller føler sig uvelkomne.

Sådan gør I:

  1. Ved kørsel til stævner samles alle spillere og trænere på et aftalt mødested.
  2. Forældrene skiftes til at køre med tre-fire børn ad gangen.
  3. Træneren fordeler børnene i bilerne og sørger for at skifte grupperinger fra stævne til stævne.
  4. Man kører med de samme, når man skal hjem, som man kørte med ud.