Hilseleg
Når et barn bliver hilst på i klubben, føler det sig set og velkommen, og barnet får en fornemmelse af at høre til – at være en del af et fællesskab.
Forberedelse:
Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe.
Sådan gør I:
- Du og alle spillerne går rundt imellem hinanden. Du vælger, hvor mange runder I skal igennem. Hver runde tager 60 sekunder.
- I første runde er opgaven at kigge dem, man møder, i øjnene.
- I anden runde siger spillerne ”hej” til dem, de møder.
- I tredje runde stopper spillerne op og giver hånd til dem, de møder.
Tip:
- I de kommende runder kan spillerne fx bukke eller neje, lægge en hånd på hinandens skulder eller hilse fjollet.
