Hold-buddy for nye børn
Det kan være svært at starte som ny spiller på en årgang – især hvis man ikke kender nogen i forvejen.
En hold-buddy tager sig af en ny spiller og sørger for, at vedkommende får en god start. Opgaven som hold-buddy varer ca. tre uger og går på tur, så flest mulige prøver det.
En hold-buddy fortæller den nye spiller om skrevne og uskrevne regler og giver praktiske informationer, fx om mødested og omklædning samt særlige traditioner i klubben.
Sådan gør I:
- Start med at snakke om, hvordan I som årgang tager bedst imod nye spillere.
- Du vælger en hold-buddy for den nye spiller på årgangen.
- Det er vigtigt, du skaber god stemning om det at være hold-buddy. Det skal være en vigtig opgave – ikke en sur pligt.
Tip:
- Tal også gerne med børnene om, hvordan de oplevede det, da de skulle starte – hvad fungerede godt, og hvad kunne have været endnu bedre.
