Bukkespring
Forberedelse:
Inddel holdet i mindre grupper på otte til ti spillere.
Du inddeler grupperne. Bland gerne spillere på tværs af hold (piger/drenge).
Sådan gør I:
- Spillerne i hver gruppe placeres på en lang række bag hinanden.
- Bagerste spiller skal arbejde sig frem i rækken ved skiftevis at springe buk og kravle mellem benene på nærmeste spiller.
- Den gruppe, som først får alle spillerne igennem rækken, har vundet.
Tip:
- Variér øvelsen ved at gennemføre på tid, og lad gruppen prøve at slå sin egen rekord.
- Variér øvelsen for de ældre ved at lade grupperne dyste mod hinanden.
