Vasen
Forberedelse:
Inddel holdet i mindre grupper på ca. syv spillere.
Sådan gør I:
- Seks af de syv børn i hver gruppe stiller sig relativt tæt i en cirkel, mens den syvende står i midten.
- Personen i midten skal forestille at være en dyrebar vase, som de andre skal passe på. De seks holder nu deres hænder frem mod personen i midten og sætter dem forskellige steder på vedkommendes krop (fx på ryg, arme, mave – hvor det ikke føles grænseoverskridende).
- Personen i midten lukker øjnene og læner sig forsigtigt mod de andre, som tager imod og forsigtigt fører personen frem og tilbage.
- Byt roller, så alle prøver at være i midten.
Tip:
- Hvis personen i midten siger ja til det, kan spillerne i den ydre ring træde et skridt tilbage for at øge afstanden.
