Parterne bag

Antibulli kombinerer viden om børns trivsel og viden fra håndboldverdenen.

Bag indsatsen står Mary Fonden og MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning i samarbejde med Red Barnet og TrygFonden.

Fem pilotklubber – Ry Håndbold, KLG Håndbold, FIF Håndbold, Køge Håndbold og Silkeborg IF Håndbold – har i udviklingen bidraget med værdifuld viden og erfaringer fra praksis.

Mary Fonden har siden 2007 arbejdet med mobning og trivsel som et af tre indsatsområder, og i 2013 lancerede Mary Fonden Klubfidusen til fodbold i samarbejde med Red Barnet, DBU og TrygFonden.

Mikkel Hansen etablerede i foråret 2015 MH24 – Foreningen Mikkel Mod Mobning, der har til formål at modarbejde mobning og øge trygheden og tolerancen blandt børn og unge i sportslige, kulturelle og sociale fællesskaber.