Der eksisterer ikke mobning i vores klub

Det er rigtig godt, hvis både klub, trænere og forældre hele tiden slår fast, at mobning ikke er ok, men hvis I som voksne fastholder et billede af, at mobning ikke findes, så kan det være svært at tale om mobning, hvis det alligevel sker.

Relationer mellem mennesker forandrer sig hele tiden, derfor kan mobning opstå i grupper som tidligere har haft det godt sammen.

Det er dog en god og vigtig ambition at have, at der ikke skal være mobning i jeres klub – og det kan I gøre meget for, fx ved kontinuerligt at arbejde med at opbygge sunde børnefællesskaber med en tolerant og respektfuld atmosfære.

Hold øje med om der er børn, der virker ensomme og triste, og spørg ind, hvis nogen holder op.