Lynlås
Forberedelse:
Del spillerne op i to eller flere grupper, hvis antallet af spillere er over 20. Ellers forbliv én gruppe.
Sådan gør I:
- Alle spillerne lægger sig ned på ryggen – tæt side om side og skiftevis med benene den ene og den anden vej. Spillerne strækker armene op i vejret.
- Én spiller lægger sig på ryggen på de andre spilleres strakte arme/hænder. Spilleren skal nu fragtes ned i den anden ende af gruppen.
- Når spilleren er nået til den anden ende, lægger vedkommende sig for enden. Den første i rækken får næste tur. Fortsæt, til alle har prøvet.
Tip:
- Varier øvelsen ved, at den person, der skal transporteres hen over de andre, triller ned over rækken i stedet.
